Fakta om den Japanske Madkultur

Foodfare Blog 0 Comments

Den japanske madkultur er en af verdens sundeste

Den japanske madkultur er en af verdens sundeste, og traditionel japansk kost består hovedsagelig af fisk (der spises også kød), grøntsager, ris, soja, nudler, grøn te og frugt – og til den japanske madkultur hører med, at kvaliteten af de enkelte ingredienser er den bedst mulige med proteiner, kulhydrater og fedt af høj kvalitet.

Man lægger meget vægt på, at tilberedningen er nænsom og omhyggelig, og man tager sig den nødvendige tid til forberedelserne med respekt for de enkelte fødevarer. Alligevel er japansk mad ofte hurtigt tilberedt, for en af grundsætningerne i Japansk madkultur er, at jo mindre man forarbejder maden, jo bedre bliver den.

Selve serveringen

Selve serveringen er baseret på enkle og æstetiske anretninger, hvor de gode råvarer kommer til sin ret, så man ved, hvad man spiser, og kan nyde selve kvaliteten i de enkelte retter.
Det er en myte, at japansk mad er besværlig at tilberede og derfor må indtages på restaurant, er ensformig og hovedsagelig er Sushi, der består af rå fisk med, er dyr at lave, kræver specialudstyr, og med ingredienser, der er umulige at få fat på. Man har nærmest pligt til at slubre højt og længe, når man spiser nudler.

Den traditionelle japanske mad

Den traditionelle japanske mad er som nævnt nem og hurtig at tilberede, den er ¬varieret – og sushi er en speciel disciplin, som kun er en del af den Japanske mad tradition. Man kan stort set tilberede den japanske mad med de redskaber man bruger i et dansk køkken, og efterhånden fås langt de flest ingredienser til japansk mad i supermarkeder eller asiatiske butikker.

I Japan bøvser man ikke, som man gør i Kina. Omvendt har man nærmest pligt til at slubre højt og længe, når man spiser nudler. Og det gør man meget tit i Japan.

Japanske Madretter

Sushi

Et meget fint stykke råt fisk, placeret omhyggeligt på en klump af ris. De mest hyppige ingredienser er tun, laks, rejer og blæksprutte. Agurk er også meget brugt. Sushi serveres ofte som forret til større menuer, men især i Tokyo, bruges det af mange som en hurtig frokostret.

Yakitori

Små stykker kylling og visse steder også grøntsager, sat på et bambusspyd og dyppet i en barbecuesauce.  Herefter grilles det over glødende trækul, og smager fremragende.

Soba nudler

Speciel type japanske nudler, lavet af boghvede. De serveres ofte i en slags suppe/sauce, der laves i mange forskellige delikate varianter.

Tempura

Forskellige dybstegte madvarer, serveret med pickles og forskellige velsmagende saucer. Store rejer samt spændende frugter, er ofte at finde i en tempura ret.

Teppan-yaki

Ordet betyder “stegning på varm plade”, men det der gør teppan-yaki specielt er, at kokken står med denne varme plade og tilbereder maden, som udpeges af gæsten, foran kokken. På denne måde, kan man følge med i selve tilberedningen af de udvalgte råvarer.

Chanko-nabe

En gryderet, der er meget populær. Nydes ofte af Sumo-brydere!

Sukiyaki

En masse lækre grøntsager, glasnudler og delikat oksekød, som bliver tilberedt ved bordet. Man får serveret nogle fade med ovenstående samt en wok-lignende gryde og så er det ellers bare at gå i gang med madlavningen selv. Når maden har stegt i et par minutter, tilsætter man en speciel sauce, lavet til denne ret. På de fleste restauranter vil serveringspersonalet hjælpe til med tilberedningen.

Tonkatsu

Dybstegte svinekoteletter, der serveres i skiver, med tilbehør af lækker sprød kål i strimler, ris og en særlig delikat sauce lavet til denne ret.

Shabu Shabu

Tynde skiver af meget mørt oksekød, som bliver småkogt i en gryde, hvorefter man dypper i en lækker sauce og spiser det med spisepinde. Der er forskellige grøntsager som tilbehør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *