ud og spise

Ud og spise

Foodfare Blog 0 Comments

Gider i ikke lave mad? Vil i Ud og spise ?

Vi er mange, der tit har siddet og snakket om og tage ud og spise derhjemme. Problemet er bare at vi alt for mange gange tager de samme steder hen og spiser. Det gør vi fordi vi har prøvet de forskellige restauranter i nærområdet og sorteret i dem vi kan lide og ikke kan lide. Men det er de færreste af os, der skænker det en tanke at, der kun få kilometer udenfor byen vi bor i ligger en masse lækre kroer og restauranter.

Gider i ikke lave mad? Vil i Ud og spise ?

Danmark er fyldt med kongelige priviligerede kroer

Rundt omkring i de mindre byer i udkanten af Danmarks større byer, ligger mange hyggelige kongelige priviligerede kroer. De har alle mange lækre retter på menukortet. Der er moderne retter og gode gamle danske retter, som vi kender dem. Statsligt autoriserede landevejskroer opstod som følge af, at statsmagten – kongen – anså det for sin opgave at sørge for, at de rejsendes behov for overnatning og et billigt måltid under rejsen kunne opfyldes.

Hvorfor ikke prøve noget andet end det i kender ?

Efter mange besøg rundt omkring i Danmark på forskellige skønne kroer, restauranter og slotte har vi, oplevet at forskellighed er det, som gør de forskellige steder, så spændende at opleve. Mange af kroerne tilbyder overnatning, så man heller ikke behøver at spekulere i, at skulle køre hjem efter man har delt en god flaske vin. Og vin hører sig jo til de 4-5 retters slow food menuer, man kan få mange steder efterhånden. Vi kan kun anbefale, at opsøge de mange hyggelige og spændende spisesteder rundt omkring i det danske landskab.

Hvorfor ikke prøve noget andet end det i kender ?

Landevejskroer i Danmark (Ud og spise)

I tilknytning til vejnettet, opstod bebyggelser til betjening af de vejfarende, nemlig landevejskroer og Færgegårde. Danmarks ældste kro er Bromølle kro, som kan skrive sin historie helt tilbage til år 1198.
Den 8. juni 1198, forærede man området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, til Sorø Kloster. Det var datidens færdselsknudepunkt. Det eneste sted på Sjælland, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. På en ø i vadestedet blev en vandmølle opført. Bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på den senere kro virksomhed.

Netværk af landevejskroer og færgesteder

I løbet af middelalderen udvikledes et netværk af landevejskroer og færgesteder. I middelalderen varetog klostre en stor del af det fornødne gæsteri for vejfarende. Ordningen gav anledning til misbrug, der også kunne ramme andre, som boede ved landevejene.

I 1283 bestemtes, at voldgæstning skulle forfølges som hærværk, og i erkendelse af behovet for overnatningsmuligheder forordnedes samtidig, at der skulle bygges kroer langs landevejene.

Fornyede forbud mod ulovligt gæsteri

Fornyede forbud mod ulovligt gæsteri hos klostre, præster, bønder og andre skete i 1304, 1314, 1360 og 1396. Ved sidstnævnte lejlighed tilføjede Margrethe 1. et påbud om, at “hver foged lader bygge kro for hver fjerde mil, og at enhver, der kommer dertil, kan købe sit underhold for sine penge, og at man ikke sætter priserne højere end dem, der gælder i nærmeste købstad”.

Kongemagtens ønske om oprettelsen af et netværk af kroer

Det er på denne baggrund, man må se kongemagtens ønske om oprettelsen af et netværk af kroer, med en vis indbyrdes afstand, for på denne måde at sikre de vejfarende, en vis tryghed under deres færd. Således blev beliggenheden af de kongeligt privilegerede landevejskroer fastlagt ved lov. En stor del af kroerne blev således oprettet, allerede i det 16. århundrede i henhold til Christian II’s såkaldte gejstlige lov.

Vil i ud og spise? Søger i inspiration? Klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *