Bearnaisesauce

Bearnaisesauce

Foodfare Blog Leave a Comment

Bearnaisesauce kan man godt lave selv

Bearnaisesauce kan man godt lave selv! Jeg har i hvert fald lykkedes mange gange med denne opskrift fra Bo Beck. Bearnaisesauce er en emulgeret sauce, der har ry for at skille, hvorfor mange nok opgiver på forhånd. For at undgå at saucen skiller følger jeg altid disse to grundregler: 1) hav alle ingredienserne klar på bordet, 2) lad aldrig grydens bund være mere end håndvarm – ellers stivner æggene og katastrofen er nær.

  • 1 pakke smør
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • 2 stk æggeblommer
  • 2 spsk hakket skalotteløg
  • 1 bundt frisk hakket Estragon
  • 1 bundt frisk hakket Kørvel
  • sort peber fra kværn

Start med at smelte smørret i en lille gryde eller i mikroovnen. I en tykbundet gryde kommes eddike, vand, salt og æggeblommer, hvorefter man skal piske hele tiden ved middelsvag varme. Når der danner sig en skum, som ret hurtigt bliver til en cremet masse, skrues der ned for varmen og man bliver ved med at piske, mens de hakkede løg tilsættes.

Derefter tilsættes det smeltede smør under konstant piskning og i et sådan tempo at cremen kan absorbere smørret. Brug evt. en suppeske til at tilsætte smørret med, da det letter kan styres.

Til sidst kommes det hakkede estragon, kørvel og kværnede peber i og der må gerne komme meget i, “som Bo Beck siger”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *