Det rigtige vinglas

Det rigtige vinglas

Foodfare Blog Leave a Comment

De fleste husstande i Danmark har nogle glas dedikeret til at drikke vin

De fleste husstande i Danmark har nogle glas dedikeret til at drikke vin. Opbygningen af dem er cirka den samme med en fod, en stilk og selve skålen til vin. De fleste ved nok også, at korrekt opførsel er at holde på stilken, så vinens smukke farve ikke bliver spoleret af fedtede fingre. Men vin er ikke altid blevet drukket på denne måde.

Vinglassets historie

Opdagelse af glas, som jo er en ret vigtig bestanddel af vinglas, skete i Mellemøsten for cirka 2000-2500 år siden. Stille og roligt raffinerede man teknikkerne så glasset blev renere og pænere og man udviklede glasblæsningshåndværket, så man kunne forme materialet. Omkring år 1000 begyndte de finere kredse at drikke vin af glas. Indtil da havde man stadig fornøjet sig med druernes smag og effekt, men den vin Jesus lavede (Johannes-evangeliet kapitel 2), blev højest sandsynligt drukket af lerkrus, læderkopper, jernekander eller træskåle og det fortsatte i mange år fremover.  Udviklingen af de finere glas med fod, stilk, skål og ornamenter af forskellige slags tog rigtig fart med venetianske købmænds indtræden på markedet. De beherskede kunsten at lave smukke krystalglas. I det store hele holdt formen sig på denne måde frem til 1960’erne. Materialet blev udvidet med blykrystal, der er stærkere og har en bedre lysbrydning.

I de glade ’60’ere

I de glade ’60’ere begynder Riedel at eksperimentere med formen, så glasset nu ikke kun skal få vinen til at se godt ud, men også dufte og smage bedre. Det blev til de tulipanformede glas vi kender i dag, hvor duften bliver hold i glasset og ikke blot får lov til at forsvinde, som set i høj grad skete indtil da, og hvor vinen skal ramme et bestemt sted på tungen, for at aktivere de rette smagsløg.

Min egen glasevolution

Da jeg først begyndte at interessere mig for vin og samtidig skulle flytte i ny lejlighed, så ville jeg rigtigt flotte mig og købe nogle fine vinglas. Tulipanformede og det hele. Bilen blev startet og snuden vendt mod IKEA. Her kan man for 12,- erhverve sig et ganske fint tulipanformet glas og jeg drog glad hjem med 12 stk, så jeg også kunne få venner på besøg. Glasset er ikke specialiseret i nogen retning. Er næppe i krystal, men præsenterer visuelt egentlig dråberne ganske udmærket. Set med mine øjne er de også pænere end de glas mange cafeer trakterer med. Disse er af stenglastypen og kan tåle cirka alt. Og det er vist deres fremmeste kvalitet.

Bourgogne-vinene

Som nogle af jer ved, så er min interesse bourgogne-vinene og en dag ville jeg gerne gøre lidt ekstra for netop de druer. Jeg gik en prisklasse op og fandt et godt tilbud på Spiegelaus ganske fine bourgogneglas. Dertil kom samme series champagne flutes. Og i flere år var jeg uden videre tanke på glassene en glad vindrikker med en næse, der ikke kunne dufte champagnen nede i glasset.

Nysgerrigheden tager jo ind i mellem over og hvad er mere romantisk end at invitere kæresten på glassmagning? H.J. Hansen Vin holder med jævne mellemrum Riedel-glassmagninger og Riedel er jo den ukronede konge af vinglas med fine udtalelser fra selveste Robert Parker.

Glassmagning

Foran os stod seks glas. Tre plastikkrus med vin i og tre druespecfikke glas til henholdsvis Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Syrah. Vi startede dog med vand og fik forklaret, at vi skulle mærke, hvor i munden vandet landede. Pinot Noir-glasset sænker hastigheden på væsken og får den til at lande forrest på tungen, hvor du smager sødt, Syrah-glasset sender væsken ind bagerst på tungen, hvor du smager bittert og Cabernet Sauvignon-glasset plasker hele munden til, hvorved du får alle fem smage aktiveret (sødt, salt, surt, bittert og umami). Og med finurlige lege, så prøvede vi selvfølgelig at komme Pinot Noir i Cabernet-glasset med et resultat af ingen duft og en sur smag i munden. Syrahen smagte bedre i plastikkruset end i Cabernet Sauvignon-glasset og Cabernet Sauvignonen mistede helt sin storhed og potens, når den kom over i de andre glas.

Af de smagninger, hvor jeg har lært noget om vin

Af de smagninger, hvor jeg har lært noget om vin, så rangerer denne på højde med Bichels ’The systematic approach to tasting’ som to obligatoriske vinoplevelser. Man lærer og får samtidig praktisk erfaring. Efter smagningen får man sit smagesæt med hjem, og så har man jo et af hvert glas. Lidt nærigt, når man får gæster, men så må man jo invitere dem med til glassmagning. Og ja, Riedels glas får Bourgogne til at smage bedre end Spiegelau, men de er også dyrere, og det er samme ejer. Verden er lille. Igen var jeg en nu klogere, fattigere og glad vindrikker.

Det bedste bourgogneglas

Som før nævnt, så har min næse det lidt svært med at komme ned i de dersens champagne flutes. Efter at have læst et indlæg om det bedste bourgogneglas vovede jeg pelsen og bestilte nogle Zalto Denk’Art champagneglas. Den anonyme kasse blev pakket ud, og frem tog jeg de smukkeste glas, jeg har set, med en fantastisk lethed og ynde. Jeg kom i høj grad i kontakt med min indre æstetiker og allerede inden, der var dråber i glasset, så er jeg knuselskende glad for dem. Testchampagnen duftede og smagte godt, men jeg har ærlig talt endnu ikke testet dem mod andre glas. Men jeg kan bare ikke forestille mig, at glas bliver bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.