GASTRONOMISK RAKETVIDENSKAB

Foodfare Blog Leave a Comment

Et nyt år betyder tanker om tiden der er gået – og ikke mindst tiden der kommer.

Allerede i årets første dage er der kommet adskillige bud hvad der bliver årets store fødevare- og forbrugertrend(s) – genereret ud fra samtiden, strømninger trendsettere, historiske begivenheder m.m.

I det forgange år blev Andreas Mogensen, den første, danske astronaut i rummet. Eller skal vi kalde ham “gastronaut”. For hvad mange ikke ved er, at Andreas personligt bookede den danske gourmet-kok, Thorsten Schmidt (på billedet) til at stå for dansk, gastronomisk bidrag på rumrejsen. En menu, der bestod af sprængt oksespidsbryst med kål og løg, karamelrand med rabarbersirup til dessert og speciallavet chokolade til kaffen.

Ikke bare en udfordring i forhold til sammensætning af menu, men mest af alt i forhold til sporbarhed, fødevarehygiejne, deklarering, emballering, sensorik, transport og holdbarhed – foruden at “rummad”, eller “space food”, skal tage højde for unaturlige døgnrytmer, vægtløs tilstand, næringsbehov, påvirkning af (smags)sanser, med mere. Måske med god grund at Thorsten Schmidt selv har beskrevet opgaven som “verdens dyreste take-away”.

Det er nyt med en dansker i rummet, men det er ikke nyt at danske aktører beskæftiger sig med rummad. Arla er eftersigende allerede engageret i opgaven samt der er igangværende forskningsprojekter på DTU og Aarhus Universitet.

Hvis vi skruer tiden tilbage, bliver optakten til rumrejsen til månen i ’69 bliver af mange betragtet som startskuddet til den teknologiske udvikling vi kender i dag.
Det vedrører ikke kun teknologisk og digital udvikling. Også fødevareteknologien vi – på godt og ondt – kender i dag udspringer af de tekniske og fysiske krav, der blev stillet omkring holdbarhed, emballering, næringsindhold, konsistens, m.v. i forbindelse med rumfart.
Mad, der er karakteriseret ved at være tørret, vakuumeret, varme- eller strålebehandlet og herfor med lang holdbarhed, høj ernæringsværdi og minimale hygiejnerisici – serveret på tube, konserves eller i terninger med yderst begrænset kulinarisk kvalitet. Beregnet til astronauter, men metoder der også anvendt til den jordnære forbruger.

For på samme måde som at vejen til månelandingen i ’69 var et kapløb mellem USA og USSR om at komme først i rummet, kan fødevareindustrien i overført betydning, menes at have haft gang i et stort kapløb om hvem der kunne udvikle mest forarbejdet mad. Et syn der siden er blevet en naturlig del af dagligvarerne i butikkerne.

Når det siges at de næste 10 år svarer til hvad der er sket de sidste 50 år, teknologisk set, er det på én og samme tid interessant og foruroligende om vi ser nye (g)astronomiske eller fødevareteknologiske kvantespring allerede i 2016?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.