MALBECK UDSAT FOR TYVERI

MALBECK UDSAT FOR TYVERI

Foodfare Blog Leave a Comment

Vinbaren Malbecks butik

Vinbaren Malbecks butik, der ligger i lokalet ved siden af på Istedgade, har fået stjålet mere end 70 flasker vin og spiritus i et indbrud mandag morgen. Det var nok ikke lige den måde, Hans Haahr, medindehaver af vinbaren Malbeck på Vesterbro i København, havde håbet at starte ugen på. Tidligt mandag morgen fik han et alarmopkald om et indbrud i vinbutikken, der ligger side om side med vinbaren på Istedgade 61. Desværre nåede politiet først frem efter tyven(e) var sluppet af sted med byttet på 49 flasker champagne, herunder flere på magnum, syv flasker rødvin og 15 flasker spiritus.

Der var flere kostbare flasker i blandt – f.eks. Pingus fra 2012 og en flaske 1982 Chateau Palmer. “Det er normalt en trafikeret gade, og der er stort set altid mennesker,” siger Hans Haahr, “men for tiden er der stillads, og jeg tænker, at de har udnyttet situationen og simpelthen bare har smadret vores frontdør og er gået ind og rippet.”

Han fortæller, at butikkens overbo vågnede, da døren blev smadret og nåede at se nogle sigøjnere smutte af sted med et mindre antal flasker. “Men der har været nogen inden da. Og de har taget godt for sig og har taget vilde ting. Altså rigtig sindssyge ting,” siger Hans.

Forsikringsselskabet dækker kun kostprisen

Malbeck kan om godt to uger fejre ti års fødselsdag. Det er heldigvis første gang, at butikken har været udsat for et tyveri på den måde. Alligevel er det noget, der har sat sine spor hos Hans og medindehaveren Patrick. “Jeg har været i rimelig dårligt humør. Det er pisseirriterende med alt det efterslæb, der kommer. Og det er ærgerligt med nogle af de her ting, fordi det er årgangschampagner, som ikke ligger andre steder,” siger Hans.

Han påpeger også, at forsikringsselskabet kun dækker kostprisen af flaskerne. “Og de skal jo sælges noget dyrere, fordi de er umuligt at opdrive. Så det er bittert.”

Malbeck har i alt lavet et erstatningskrav på 50.000 kroner for flaskerne i indkøbspriser plus driftstab, ny dør og alarm. Men det er altså uden fortjenesten på flaskerne, så det potentielle omsætningstab er reelt noget større. Malbeck har foreløbigt ikke fået nogen tip, der kan lede hen mod en opklaring. Nedenfor kan du se listen over flasker, der er blevet stjålet.

Liste over stjålne vine forbindelse med tyveriet

Champagne:

1 x Billecart-Salmon, Cuveé Elisabeth Salmon Rosé, 2002
2 x Chartogne-Taillet, Millesime,2004
3 x Claude Cazals, Clos Cazals, 2002
2 x Corbon, Bouteilles de Champagne brut Chardonnay Grand Cru, 2005
2 x David Léclapart,Apôtre, 2005
2 x David Léclapart, L’Alchimiste, 2005
2 x Dom Perignon, Dom Perignon 2002
2 x Fleury Pere & Fils, Brut Millésimé Courteron Biodynamique, 1996
4 x Fleury Pere & Fils, Robert Fleury Brut Courteron ~ Biodynamique
2 x Fleury Pere & Gils, Fleur de l’Europe Brut Nature WWF Courteron ~ Biodynamique
1 x Henri Giraud, Fût de Chêne Millésimé Grand Cru Aÿ Magnum
2 x Jérôme Prévost,La Closerie, Les Beguines
1 x Marguet Pere & Fils, Sapience Extra Brut Premier Cru Biodynamique, 2006
4 x Marguet Pere & Fils, Les Crayères Grand Cru Ambonnay, 2008
2 x Michel Arnould, Champagne Memoire de Vignes, 2006
1 x Pommery, Cuvée Louise, 2002
1 x R&L Legras, Brut Magnum
4 x R&L Legras, Cuvée Hommage
3 x R&L, Legras, Presidence Vieilles Vignes, Magnum, 2007
5 x R&L Legras, Presidence Vieilles Vignes, 2007
1 x Salon, 2002

2 x Taittinger, Comtes de Champagne, 2002

Rødvin:

1 x AF Gros, Richebourg, 2010
1 x Château Rocheyron, Saint-Emilion Grand Cru Peter Sisseck
1 x Chateau Palmer, 1982
1 x Dominio De Pingus, Pingus, Ribera del Duero, 2012
2 x Enrique Foster Firmado Malbec 2009
1 x Vega Sicilia Unico 2004

Whisky:

4 x Nikka from the Barrel
2 x Willett Rye 2 y.o. 55,4% Bourbon Kentucky Bourbon Destilllers
2 x Noahs Mill Bourbon 57,15% Bourbon Kentucky Bourbon Destilllers
1 x Old Pulteney 21 Years Northern Highland
3 x Old Pulteney 12 Years Northern Highland

Sherry:

3 x Capuchino Palo Cortado VORS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *