Retter og fødevarer med særligt dansk præg

Foodfare Blog Leave a Comment

Medisterpølse med kartofler, sovs og kogte gulerødder er en dansk specialitet, der skæres ud før serveringen.

Det er karakteristisk at mange danskere om søndagen går til bageren, hvor de bl.a. køber rundskykker og wienerbrød.

Den danske madtradition har gennem tiderne været meget åben for udenlandsk inspiration, og i dag har den svært ved at præstere en selvstændig, sammenhængende og egentlig dansk gastronomi. Sådan et køkken har ifølge madhistorikeren Else-Marie Boyhus eksisteret omkring 1880-1910, nemlig i tiden under og efter nationalstatens dannelse og industrialisering. Mange madretter fra denne tid kendes i dag omend ofte i forenklede og forfladigede udgaver. Til borgerlige madretter, der er opstået i denne tid, men stadig er kendte, hører bl.a.:

Det pyntede festsmørrebrød der er international kendt.

  • Rygeost (den eneste helt originale danske ost).
  • Det store kolde bord.
  • Wienerbrød (fra 1840).
  • Bagt æblekage med smørstegt rasp og syltetøj.
  • Rødgrød.
  • Kogt torsk med sennepssovs, smørsovs, hakket æg, peberrod og kogte kartofler.
  • Stegt sild med løgsovs.
  • Stegt and, gås eller flæskesteg med æbler, svesker, brunede kartofler, rødkål og brun sovs.
  • Hakkebøf, frikadeller, medisterpølse.

I bondekøkkenet i hele middelalderen og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene rugbrød og øl, hvilket også var tilfældet i resten af Nord- og Mellemeuropa. Selv om brugen af rugbrød og øl har ændret sig markant siden, og ingen af delene er særligt danske, hører de stadig til en vigtig del af det danske køkken. Helt uundværligt ved det store kolde bord.

Kærnemælkskoldskål er en dansk, yderst populær og udpræget sommerforfriskelse. Den første kendte opskrift er fra 1927.

Opskrifterne fra Karolines Køkken har spillet en rolle for dansk madkultur. Kogebøgerne Karolines Køkken 1-8 blev husstandsomdelt fra 1980-2001 for at øge salget af smør og fløde. Ifølge kulturhistoriker Niels Kayser Nielsen var kogebøgerne med til at øge interessen for “tre-retteren” for venner og kollegaer om fredagen eller lørdagen, hvor man så afprøvede nye Karoline-opskrifter. Flere af Karoline-retterne er blevet klassikere, og varemærket “Koen Karoline” blev et verdenskendt logo og synonym med kvalitetsprodukter fra de danske mejerier.

Fokus på enkelte fødevarer

Hakket kød i kilo-pakninger i køledisk. Det indgår i mange danske retter og bruges i store mængder.

Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød: over 100 kg pr. indbygger årligt.

Selvom kartoflen (og særlig den kogte kartoffel) regnes for en vigtig del af danskernes kost, er forbruget pr. indbygger i gennemsnit kun på 73 kg om året, hvilket er under det europæiske gennemsnit.

Aftensmaden – retter og sammensætning

Kødretter dominerer danskernes aftensmad viser tal fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 2000-2002. I alle aldersgrupper er enten “kylling” eller “gryderet/kødsovs” den hyppigste eller næsthyppigste aftensmad. Til den varme aftensmad foretrækker danskerne kogte kartofler, der spises oftere end alle andre slags tilbehør og mere end dobbelt så ofte som pasta og ris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *