vinregioner

Vinregioner

Foodfare Blog Leave a Comment

I hvilke vinregioner får du mest vin for pengene?

Hvor meget betyder vinens pris, når du skal vælge den rette flaske?

Sandsynligvis en hel del. Uanset hvor kompromisløse vi anser os selv, i forhold til kvaliteten af de vine vi køber, så har de fleste af os et relativt fast budget til vores vinkøb. For rigtig mange forbrugere synes prisen nærmest at være den eneste faktor, der spiller ind. Bare se på den måde, de fleste store vinhandlere forsøger at overtale dig til at købe. Det er 90% pris, 5% etikette og 5% reel info.

Så prisen er vigtig.

Men nu vil jeg jo gerne have dig til at tage nogle beslutninger, der i mindre grad baserer sig på prisen, og mere tager udgangspunkt i din viden om vinen. Hvis vi kan ramme et niveau, hvor du vælger en vin på baggrund af 50% viden og 50% pris, så er jeg glad.

En blandt mange måder at opnå den situation kan være ved at kigge på, hvor vinen er kommet til verden. Det er utvivlsomt en meget generaliserende tilgang, som aldrig kan komme i nærheden af at fortælle hele sandheden, men vores hjerner er nu engang bare glade for at kigge efter mønstre, så jeg tror på, at vi kan komme et skridt tættere ved at gå den vej.

(Bemærk, at jeg har indsat en række links, hvoraf de fleste peger mod de nævnte vine i Vinkollektivets butik. Så hvis du ikke er interesseret i at se eksempler på vine fra de respektive områder, skal du bare ignorere dem)


Loire

Loire-dalen er et sandt skatkammer af oversete små-appellationer, druer og vinbønder – med tryk på bønder. Området stik vest for det nordlige Bourgogne byder på et meget alsidigt udvalg af vine, som er både røde, hvide, pink, søde og skummende. Regionen er desuden et mekka for dig, som er til vine uden så mange tilsætningsstoffer og andre former for sminke. Ofte af den simple årsag at vinbønderne ikke har, og aldrig har haft, hverken råd til eller interesse for at designe deres vine til særlige markeder. De har bare skulle forsyne lokalsamfundet med vin, og det er altså nu engang sådan, de lokale er blevet vant til at drikke det.

Er du til rødvine, kan du med fordel kigge efter navne som Anjou, Touraine, Chinon, Bourgueil og Saint-Nicolas-de-Bourgueil.

Loire er mest kendt for sine hvidvine fra Sancerre og Pouilly-Fumé. Det kan være store vine, men prisen følger også med. I Vouvray og Savennières finder du også store vine, men her er prisen ofte lidt mere medgørlig.

Muscadet er et glimrende (og meget billigere) alternativ til Chablis uden fad. Kig også efter Jasnières, hvis du ikke har råd til Savennières.

Loire producerer desuden en hel del mousserende vine. Hvor meget crémant ofte skuffer i forhold til at vise noget karakter, klarer Loire sig generelt flot. Kig efter bobler fra Vouvray og Saumur.

Sud-Ouest (Sydvestfrankrig)

Mellem Frankrigs to største vinområder, Bordeaux og Languedoc, ligger Sud-Ouest-regionen fordelt på en masse små “øer” af underområder. Her laves der rigtig meget vin, som kun de færreste har hørt om. I Danmark kender vi Cahors, fordi det er her, vores dejlige Prinsgemal laver vin på Chateau de Cayx. I Cahors laver de primært rødvine på druen malbec, og den kender du måske bedst fra Argentina. Men prøv da en Malbec fra druens hjemegn næste gang.

Vil du prøve noget endnu mere ukendt, kan vinkollektivisten, Viniversa, præsentere dig for appellationen Fronton. Derudover er der omkring 30 småområder yderligere at eksperimentere med.

Bordeaux

En anden tilgang til at finde ukendte vine til fordelagtige priser er ved at gå efter store kendte vinregioner, som fx Bordeaux. I stedet for at kigge mod de store Chateaux’er, skal du dykke ned i “undergrunden” og prøve vinene fra en af de små Bordeaux-bønder.

Bordeaux er primært kendt for de store rødvine (samt de søde Sauternes-vine), men regionen står også bag nogle aldeles glimrende hvidvine.

Beaujolais

Samme taktik kan til dels bruges i 80’er-hittet Beaujolais. Tiderne hvor Beaujolais primært solgte vin pga. PR-stuntet “Beaujolais Nouveau”, med Thorkild Thyrring som kransekagefiguren der hentede vinene i sin racerbil, er for længst forbi. Beaujolais er simpelthen blevet nødt til at arbejde for sin succes, og det kommer os til gode som forbrugere. Det er lette, saftige rødvine lavet på gamay, og det er virkelig charmerende. Kender du allerede til gamay, og kan du lide det, så vil jeg desuden opfordre dig til at skæve endnu en gang til Loire.

Tyskland

Tysk vin har altid været lidt umoderne, men så blev det in at drikke riesling, og nu er det så ved at være yt igen.

Men det gør ikke deres vin dårligere (til gengæld kan det gøre den billigere). Tysk vin kan virkelig være godt, og du skal drikke noget mere af det!

Hvis du fx kan lide pinot noir, skal du bare kigge efter navnene spätburgunder eller blauburgunder (no wonder det ikke er hipt). Min og andres erfaring er, at du bliver nødt til at gå udenom de helt billige tyske vine. Det er i det lidt mere bekostelige prisleje, at du finder de rigtig gode fiduser.

Portugal

Portugiserne har altid stået i skyggen af deres spanske naboer, når det gælder de tørre røde og hvide vine. Men kaster du dig ud i at prøve Portugals vine, vil du måske bliver overrasket over at erfare, at de ikke nødvendigvis ligner de spanske bulderbasser. Klimaet varierer meget fra region til region, og det giver et bredt spektre af vine med masser af personlighed. Derudover har portugiserne længe levet en fattig tilværelse, og deres vine er kun i ringe grad blevet eksporteret til udlandet. Derfor er priserne ikke blevet påvirket negativt (set fra vores side), og kvalitet/pris-niveauet er generelt særdeles fornuftigt.

Rejsetip: Hvis du kommer forbi Lissabon (og det burde du), så kig forbi denne vinbar i Beira Alto. De skal nok guide dig sikkert gennem Portugals vine.

Italien

Italien er et vanvittigt vinland. Der laves kvalitetsvin i alle landets 20 regioner, og der er registreret over 3.000 (mere eller mindre forskellige) druesorter. Det siger derfor nærmest sig selv, at en hel del vine bliver overset, når indkøbere og forbrugere skal danne et overblik. Hvis de ellers er til at opstøve, så prøv vine fra områder som Marche, Emilia Romagna, Umbrien, Sardinien, Lazio, Basilicata eller Calabrien.

Står du og savler over en Barolo, men synes du den er både lidt for dyr og for stram og umoden i smagen, så er det på tide, at du investerer i en Taurasi fra Campanien, lavet på druen Aglianico.

Du kan også vælge taktikken fra Bordeaux. I Valpolicella (Veneto) er de kendte for at stå bag tonservinen Amarone, men der laves meget mere vin, som er i den unge og friske afdeling. Og det behøver ikke at koste så meget. Kig efter Valpolicella Classico – evt. med tilføjelsen “Superiore”.

Chile

Chile har længe dystet med Italien om at være danskernes foretrukne vinland. Der laves rigtig meget supermarkedsvin fra Chile, som stiller vores behov for frugt, fylde og fire-for-hundrede. Disse vine egner sig bedst til mennesker over 90 år eller som del i en gryde sangria, men går vi lidt op i klasse, kan chilenerne sagtens være med. Landet har rige muligheder for at lave spændende koldklimavine, og da arbejdskraft er væsentlig billigere i Chile end i de fleste europæiske vinområder, kan man altså gøre nogle rigtig gode vinkøb fra det langstrakte land.

Argentina, Sydafrika og New Zealand

I Argentina finder du helt sikkert nogle gode kandidater, hvis du er til de fyldige røde vine. Du ved, sådan nogle som går perfekt til en grillet argentinsk bøf. De prøver også at lave mere elegante vine og eksperimenterer med druer, som er bedre kendt fra knap så varme steder i Europa, og jeg vil lade dig selv være dommer over resultaterne. For mig gør vinene fra Argentina sig dog bedst, når de købes som billigere alternativer til fx syrah, petit sirah og zinfandel fra Californien – eller cabernet sauvignon og shiraz fra Australien. Det samme gælder på mange måder Sydafrika, men her har jeg dog personligt fundet en del mere finesse.

I New Zealand er vin generelt dyrt, men det kan i følge en enkelt Quora-bruger alligevel være en idé rette blikket mod øerne på den anden side af Jorden. Er du ude efter en prismæssig fidus, ville jeg vælge at kigge mod New Zealand, hvis man er ude efter vin af en høj klasse – fx som et alternativ til rød Bourgogne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.