whiskeysauce

Whiskysauce

Foodfare Blog Leave a Comment

Jensens Bøfhus har deres egen whiskysauce, der kan få os til at besøge deres restaurant, men her kommer opskriften på en whiskysauce jeg lært til en nytårsaften for nogle år siden. Jeg har arbejdet og udviklet på saucen og er nu kommet frem til denne opskrift.

Ingredienser

  • 1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
  • 0,5 liter tomatjuice
  • 1,5 dl kalvefond
  • 0,5 liter fløde
  • 2 dl rødvin
  • 1,5 dl whisky
  • 30 g smør
  • 1 fint hakket skalotteløg
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk rødvinseddike

Fremgangsmåde

Start med at riste paprikaen i en tykbundet gryde. Tilsæt smørret og svits det fint hakket løg, herefter kommes sukkeret i. Når sukkeret er karamelliseret tilsættes tomatpure og varmes igennem.

Tilsæt tomatjuice, kalvefond, 2/3 af rødvinen og 2/3 af whiskyen, rosmarin, timian, salt og friskkværnet peber og bring saucen i kog. Reducere saucen til det halve ved at lade den simre ca. 1 time eller mere.

Et kvarter før servering smages saucen til og tilsættes rødvinseddike sammen med resten af rødvinen og whiskyen. Derefter fløde og sauces koges op til den har den rette konsistens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *