Eksport af biler
Hvis du permanent skal flytte til udlandet eller har solgt din bil til en udenlandsk køber, så læs med her! Vi ved alle sammen, at Danmark har nogle meget høje registreringsafgifter på biler, hvorfor det hurtigt kan blive en dyr affære at importere udenlandske biler. Det er ikke nødvendigvis en god forretning at importere biler, men da Danmark er et lille land, kan det nogle gange være nødvendigt. Mange specielle modeller findes desværre uden for landets grænser og derfor kan det blive nødvendigt med import.
Hvilke køretøjer kan eksporteres?
Du kan kun få tilbagebetalt registreringsafgiften, hvis der i sin tid er blevet betalt en indregistreringsafgift på bilen. Følgende køretøjer er dækket af ordningen:
- Personbiler
- Motorcykler
- Varebiler (den tilladte totalvægt må ikke overskride 4 tons)
- Autocampere
- Busser til privat persontransport
- Taxier
- Sygetransportkøretøjer
Der er nogle forholdsregler, som skal overholdes for at kunne få refunderet afgiften. Det gælder blandt andet hvis du har bygget bilen om. Ombyggede biler der ikke længere lever op til deres afgiftsmæssige identitet er ikke dækket af ordningen. Skadede biler som ikke kan repareres inden for reglerne om genopbygning lever heller ikke op til kravene. Det samme gælder for veterankøretøjer der er over 35 år gamle. Ejer du en bil af denne type, så kan du desværre ikke regne med at få afgiften tilbage.
Import og eksport af biler
Selvom det kan være en dyr fornøjelse at indregistrere en udenlandsk bil, kan det omvendt blive en ganske god forretning at eksportere en bil ud af landet. Det er nemlig muligt at få tilbagebetalt registreringsafgiften, når bilen føres permanent ud af Danmark. Der er selvfølgelig en mindre hage, nemlig at, det er registreringsafgiften minus 15% i forhold til afgiften, som skulle betales hvis bilen skulle indregistreres. Jeg vælger at se det som et administrationsgebyr. Her følger en lille guide til dig der ønsker at sælge din bil til eksport.
Hvilke krav skal opfyldes for at bilen kan eksporteres?
Der er naturligvis nogle krav og betingelser som skal overholdes. Vi lister de vigtigste krav og hvordan selve proceduren er her:
- Bilen skal synes ved et told- og registreringssyn. Bilens stand, antal kørte kilometer og alder tæller med i den samlede vurdering. Ved dette syn tjekker myndighedernes bilens stand grundigt igennem, for at fastsætte bilens nuværende værdi. Når bilens værdi bliver beregnet, så danner det hele grundlaget for den afgift, som du skal have retur. Lige bortset fra de minus 15% som bliver fratrukket.
- Du skal have en værdifastsættelse fra SKAT. Det kan du starte ved at logge på Motorregistret med NemID, hvor du indsatser lidt oplysninger om bilen og så kobles told på sagen. Du skal ansøge om en værdifastsættelse senest fire uger efter synet, så bilen stadig har samme stand som ved synet. Og så skal du ansøge senest 14 før, at bilen eksporteres ud af Danmark.
- Bilens nummerplader skal afleveres til FDM, SKATs motorcentre eller en motorekspedition.
- Den endelige opgørelse modtager du på SKATs hjemmeside og afgiften modtager du ca. tre uger efter.