Top 3 bedste frisører i Aarhus
I Aarhus findes der et hav af frisører, og det kan være svært at finde rundt i hvilke der er bedst. Man kan booke en tid hos en frisør, der reklamerer med godt håndværk og avancerede teknikker, men det er ikke altid, at oplevelsen lever op til forventningerne. I denne guide får du mit bud, på hvilke frisører der holder hvad de lover og hvor min oplevelser levede op til forventningerne.
Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at en oplevelse hos en frisør er personligt. Hvad der fungerer for en, fungerer ikke nødvendigvist for den næste. Derudover har de forskellige frisører forskellige kompetencer, derfor er det også vigtigt, at du kender dit eget behov inden du booker tid til næste frisørtid. Der er eksempelvis stor forskel på, om du skal have klippet spidser, farvet hele håret eller lavet krøller. Læs mere om de tre saloner på deres hjemmesider, og bliv klogere på, om de tilbyder netop det du efterspørger.
Møll
Frisør Møll ligger på Frederiksalle i Aarhus og blev enormt hurtigt en stor succes. Ejeren Rikke Møller Andreasen vinder især på prisen, der er omkring 400 kroner for en dameklipning. Hos Møll går kvalitet, godt håndværk og overskuelige priser fint hånd i hånd. Du kan forvente en professionel rådgivning omkring frisure, pleje og produkter. Salonen er hyggeligt indrettet og du føler dig straks hjemme. Husk, at du skal booke tid i god tid, da de ledige tider hos Møll bliver revet væk. Det er heldigvis meget nemt, for du booker bare i deres online bookingsystem, og er der ingen ledige tider, så kan du altid tilmelde dig deres afbudsliste.
AS Hair Studio
AS Hair Studio ligger på Østergade I hjertet af Aarhus. Salonen er eget af to frisør, Annemette og Simone, som er begge har arbejdet som frisører i mange år. Du bliver mødt af frisører i øjenhøjde, som altid sætter klædelighed, kundens ønsker og et smukt resultat i højsæde. Hos AS Hair Studio har de specialiseret sig i at farve balayage, som er en nyere farveteknik. Balayage giver en naturlig farve i håret, som minder om, når håret er blevet lysere af solen om sommeren. Derudover er de også dygtige til at herreklip, hvor specielt skinfade, er blevet en populær frisure. God salon til både herrer og damer – bestemt et besøg værd!
Stinna Røgen
Har du et bestemt look i tankerne, så tag dit ønske med til Stinna Røgen på Frederiksalle i Aarhus. Her finder I sammen den løsning der passer perfekt til dig. Du kan med det samme mærke, at kvaliteten er i top, når du træder ind ad døren hos Stinna Røgen. Passionen, professionalismen og det gode håndværk emmer i lokalet. Du bliver mødt af frisører, som sætter en dyd i at lytte og forstå dine behov inden de svinger saksen. Med andre ord, en frisør der forstår, når du siger, at du bare skal have klippet spidser!
Ens for alle tre ovenstående frisørsaloner er, at de lægger vægt på både dine ønsker og behov, men også på mulighederne med netop dit hår. Du får professionel rådgivning der kan mærkes, og et resultat der lever op til forventningerne. Derudover føles et besøg hos alle tre saloner, som et skud selvforkælelse i en travl hverdag.